Opskrift

Masser af øl og bacon…. og lidt fisk

10-12 scalotteløg
100 gr. smør
1 dl. 1747 Red Ale
200 gr. bacon
1,5 dl Bill Brown Ale
1 dl. fløde
4 filetter af hvid fisk, her skærissing
2 dl Bengerds Forår
Stor håndfuld rød grønkål
4 spidskål
frisk estragon

Ølvinaigrette:
1 tsk.sennep
1 tsk. olie
1 tsk. balsamicoeddike
½ dl Valdemar Sejrs Stout

Skræl og snit scalotteløgene på langs.
Smelt smørret i en lille gryde og vend løgene ned i. Tilsæt en ale og lad det simre. Smag til med salt og peber.

Skær baconen ud i små tern.
Steg baconen af i en tykbundet gryde og tilsæt mørk øl. Lad det simre til øllen er kogt halvt ned. Tilsæt herefter fløde og lad det simre videre.

Fjern evt. ben og finner fra fisken og rul dem lidt stramt sammen fra halen.
Læg dem i en tykbundet gryde og hæld pilsner øl over. Tilsæt salt og peber.
Læg låg på gryden og damp fisken mør.

Sennep, olie, øl og balsamico røres sammen til en vinaigrette.
Hak grønkål fint.
Snit spidskål fint.
Hak estragon fint.
Vend det hele og mariner med vinaigretten.

Anret fisken ovenpå de bløde løg.
Kom kålsalaten på toppen. Hæld saucen rundt om og nyd med en kold øl.